My lovely home in Singapore

Stop med at være misundelig, det siger dødsynderne.

Jeg har for lidt tid siden skrevet en kommentar om dødsynderne, hvilket jeg syntes jeg ville dele med jer. So, enjoy! 

Alle syv dødsynder er måder, man ikke må leve på, ifølge den katolske religion. Hvis jeg skulle sammenligne de syv dødsynder med noget, vi kender, ville det være de 10 bud. Jeg har valgt at skrive min holdning til Invidia, hvilket betyder misundelse.

Invidia er en dødsynd, men hvorfor? Den katolske religion mener, at hvis man er misundelig, kan man godt glemme alt det, man selv får. Man stræber også for meget efter at være en anden, hvorimod man burde koncentrere sig om sig selv.

Personligt syntes jeg, at misundelse ikke er nogen god egenskab at eje. Det har måske noget at gøre med, at jeg selv har haft nogle dårlige oplevelser med misundelse. Vi kender alle nogen, som stræber så meget for at ligne deres forbillede. De glemmer alt om, hvor flotte de selv er på udenpå og indeni. Det er trist, at man kan miste sig selv, bare fordi at man har følelsen af misundelse.

Jeg har selv følt misundelse helt dybt inde. En person, som både betyder meget for mig, og jeg ser meget op til, er Kylie Jenner. Hun er en kæmpe inspiration for mig. Da jeg en kold formiddag så, hvor flot hun så ud i sin nye kjole, blev jeg nødt til at eje den. Da denne fantastiske kjole ankom, var det en skuffelse på højeste punkt. Den røg lige tilbage, hvor den kom fra. Jeg måtte konstatere at alt som Kylie Jenner har på, nok desværre ikke passer mig. Jeg blev så misundelig på hendes lækre kjole, at jeg glemte alt om, hvordan den måske ville se ud på mig.

De 10 procent rigeste i Danmark må da på et eller andet tidspunkt føle misundelse. Måske er det bare lidt større ting, end det os almindelige dansker oplever. Jeg tror faktisk, at der er så meget konkurrence i den velhavende verden, at det nogle gange ender i den ekstreme del. Jeg har lidt en følelse af, at det kun handler om, hvem der har mest. Måske skulle de bare lige tage et sekund, kigge på alt det som de allerede ejer og være taknemmelige. I stedet går mange af de velhavende mennesker ud, og prøver at overgå naboens villa i Thailand, eller den lækre Porsche som holder ude i garagen. Jeg tror at misundelse også styre’ en stor del af den velhavende verden.

?Nogle mennesker er så fattige, at de kun har penge? ? Bob Marley

For unge mennesker handler misundelse næsten kun om materielle ting. Vi har ikke så mange ting, som vi skal forholde os til endnu, derfor kan de materielle ting godt betyde alt for meget nogle gange. Den følelse kender jeg også selv, men jeg kan nogle gange også blive misundelig på folk, som har forældre som bor sammen, eller når de ikke skal til at pakke deres ting hver mandag. På den anden side er der nogle som er misundelige på os skilsmissebørn, for eksempel at man får dobbelt fødselsdagsgaver, flere rejser, og ikke skal se sine forældre hele tiden.

?Vi tror altid at græsset er grønnere på den anden side?

Jeg er sikker på, at de mennesker som bruger meget tid på deres arbejde, er misunderlige på de mennesker, som har meget tid med familien. Når en helt normal familie går ud og spiser, sidder Ronaldo sikkert og er lidt misundelig på at de kan sidde og spise uden alle kameraerne. Som mor kan man måske nogle gange ønske at ens børn flytter hjemmefra. Når de så er flyttet, kan man da godt være lidt misundelig på de andre mødre, som stadig har små børn.

Jeg prøver bare at sige, at vi tror altid, at det er federe lige rundt om hjørnet. Vi skulle nogle gange bare lige stoppe op og kigge på alt det, vi har. Man skulle nok bare være lidt mere taknemmelig, selvom det kan være svært til tider.

Kan misundelse gøre en noget godt? Min første tanke var, naahhh? Men så kom jeg lidt til at tænke på det, det kan det vel godt. For eksempel har jeg engang været så misundelig på mine venner, de fik så flotte karakter. Det ville jeg også, så jeg begyndte at arbejde meget hårdere. Misundelse hjalp mig til at få de karakter, som jeg gerne ville opnå.

 Ja, jeg syntes at misundelse hører fint til i de syv dødsynder. Som jeg har nævnt tidligere, syntes jeg ikke, det på nogen måde er en god egenskab, det er ikke noget, som man skal være stolt af. Jeg tror, at hvert eneste menneske kæmper med misundelse. Det er lige meget om man er blandt de 10 procent rigeste eller fattigste. Om man er 65 år eller 10 år. Alle må på et eller andet tidspunkt opleve misundelse, det er en del af vores samfund.

Hvis jeg skulle komme med at godt råd, ville det være at man skal huske at stoppe op. TAKNEMMELIGHED! Det vil jeg huske næste gang jeg oplever misundelse, at jeg lige skal tænke på, hvor godt jeg egentligt har det. Jeg vil stoppe op og være taknemmelig. Selvom det lyder tosset, tror jeg, at det kommer til at virke ganske fint. Jeg tror alle unge mennesker godt kunne bruge en gang taknemmelighed i deres krop også mig selv.

Det er ikke et spørgsmål om vi alle sammen oplever misundelse engang imellem, men hvordan vi lever med det.

Love F.C

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

My lovely home in Singapore